Betingelser

Garanti og afbestilling
Når du bestiller din rejse gennem IH-rejser, kan vi som selskab ikke garantere muligheden for afbestilling og returnering af beløb - med mindre du køber en fleksibel flybillet eller hotelbooking med mulighed for ændring eller annullering. Det skyldes, at vi booker gennem andre selskaber og udbydere som eksempelvis SAS, Emirates, KLM osv.
Hvis der sker fejl eller ændringer, som er under IH-rejsers ansvar, er vi naturligvis altid ansvarlige for at få redt tingene ud efter givne retningslinjer.
Vi kan dog altid lave en indbyrdes aftale, som kommer dine behov til gode, så du trygt kan rejse.

Som udgangspunkt er vores rejser underlagt dine personlige forsikringer og de involverede parters politik for afbestilling og returnering af rejser i diverse tilfælde.
Den relevante politik for din rejse klarlægger vi naturligvis altid inden bestilling, så der ingen overraskelser kommer i forbindelse med din rejse hos IH-rejser, hvis uheldet skulle være ude.
I nogle tilfælde har du muligheden for at annulere din booking indtil x-antal dage før afrejse, mens du i andre tilfælde ikke har muligheden overhovedet. Som mellemmand hjælper vi dig altid med at løse udfordringerne så godt som muligt, så du som kunde trygt kan se frem mod rejsen.

Hvis du ikke har rejseforsikring gennem din kreditkortudbyder eller gennem dit almindelige forsikringsselskab, så anbefaler vi, at du tegner en rejseforsikring med Gouda. De er specialister på området, og kan helt sikkert hjælpe dig med at få styr på alle hvis'er og men'er inden rejsen.
Besøg dem på:
 https://www.gouda.dk/

Medlem af Rejsegarantifonden
IH-rejser er medlem af Rejsegarantifonden. Det betyder, at du som kunde er garanteret en erstatning, hvis IH-rejser - stik mod forventningen - skulle gå konkurs. 
Går en samarbejdspartner derimod konkurs er det IH-rejser, der som forhandler, hjælper dig videre på rejsen efter pakkelovens gældende regler.
At IH-rejser er medlem af Rejsegarantifonden er dermed en god, ekstra sikkerhed for dig som kunde, ligegyldigt hvilken forsikring du selv er i besiddelse af.


Vores priser
Når du booker din rejse hos IH-rejser, er vores priser vurderet ud fra markedets aktuelle niveau. Det betyder, at du kan forvente konkurrencedygtige priser, som følger markedets udvikling nøje. 

OBS! Vær særligt opmærksom på, at vi ikke kan tilbageholde rejser, og at der derfor er en chance for, at rejsen ikke er tilgængelig, når du beslutter dig. Altså; jo hurtigere køber beslutter sig, jo større chance er der for, at rejsen kan blive købers.
Ofte vil vi dog kunne finde et alternativt hotel eller en alternativ flytur til samme pris, så du stadig kan komme afsted på din drømmerejse med IH-rejser.

Da IH-rejser ikke er et stort rejsebureau med et lager af rejser, så er der en chance for, at priserne ændrer sig fra at tilbuddet gives til at rejsen godkendes af køber. Ligeledes foregår det sådan, at jo hurtigere pengene er i hænde hos IH-rejser, jo hurtigere kan vi garantere din rejse - og jo større chance er der for, at rejsen holder prisen, som er forelagt.

Vores service er altid inkluderet i prisen, og du får derfor ingen efterregning eller ubehagelig, økonomisk overraskelse senere i processen. 

Betaling
Når du skal betale for din rejse hos IH-rejser, betales beløbet via kontooverførsel. På den måde slipper du for at skulle betale til flere modtagere - men i stedet udelukkende til IH-rejser.

Hvor mange omgange, du skal betale din rejse i, afhænger af de aktører vi samarbejder med om lige netop din rejse. I somme tilfælde vil det betyde, at hele rejsen skal betales i én omgang, lige som det i andre tilfælde er muligt at betale for den ene halvdel af rejsen ved bestilling, mens den anden halvdel betales senere.
Det afhænger alt sammen af, hvilke aktører vi forhandler med i forbindelse med din rejse. Som tommelfingerregel skal du dog regne med at betale rejsen i én eller to dele.

Privatlivspolitik
Når du bestiller din rejse hos IH-rejser, kan du trygt overlevere dine personfølesomme informationer til os. Oplysningerne er nødvendige for, at vi kan bestille og sammensætte en rejse for dig.
Vi har øje for GDPR-reglerne, og har kursus indenfor området - derfor tager vi heller ikke let på sikkerheden af de informationer, som sendes vores vej i forbindelse med rejsen.
Specifikt kan der være tale om brug af navn, adresse, fødselsdato, pasnummer, kontonummer og lign. Alt sammen opbevarer vi ganske fortroligt gennem hele processen.