Storbydestinationer

Her finder du IH-rejsers eksempler på steder, som vi kan arrangere din kommende storbyrejse til.

Paris

Den franske hovedstad har alt det, en storby behøver - og endda mere til. Stemningen er i sig selv fantastisk, ligesom de mange ældre bygningværker kun bidrager positivt til den del.
Sproget er smukt, maden er lækker, mulighederne er mange og omgivelserne giver dig lyst til at blive.
Du når ikke at opleve alle byens områder og seværdigheder på en miniferie til Paris, men hvem siger, at man ikke kan komme tilbage snart igen? 

Læs mere her

New York

Storbyen over alle storbyer, fristes man til at kalde New York City. Med sin beliggenhed på den amerikanske nordøstkyst er der mange muligheder for at nå den fantastiske storby med fly. Skyskrabere, trafikerede gader, smukke parker og skønne spisesteder er med til at sætte New York på ønskelisten hos mange danskere.
Besøg byen på en seperat rejse dertil, eller kombiner millionbyen med et oplevelsesrigt roadtrip gennem dele af USA. Det vil du sent glemme.

Læs mere her

Los Angeles

Byen, hvor mulighederne findes, og drømmene lever. Los Angeles har det hele. Med sin beliggenhed på den amerikanske sydøstkyst er der godt vejr store dele af året. Oplev de fantastiske strande, de luksuriøse bydele, det travle Downtown eller de skjulte perler i det bakkede terræn med udsigt over hele Los Angeles. Byen føles uendelig, og det gør kun oplevelserne større og vildere. Kombiner din rejse til Los Angeles med andre destinationer i USA - eller hold dig indenfor byskiltet, hvor nærmest alt er muligt.

Læs mere her

Milano

I det nordlige Italien finder man den fantastiske storby Milano. Byen har en masse at byde på og er tilmed nem at tilgå fra Danmark. Lige meget om du foretrækker at flyve, køre i bil, bus eller tog, så er mulighederne nemlig gode.
Nyd det skønne klima, de smukke bygninger, den italienske stemning og de charmerende sporvogne, som findes i byen. Mode og arkitektur er to af de ting, som byen særligt er kendt for - og det ses tydeligt i bybilledet. Milano er klart et besøg værd.

Læs mere her

Oslo

Den norske hovedstad er en dejlig by at befinde sig i. Byen er stor, men den er samtidig utrolig hjemmelig og hyggelig at besøge.
Med sine skønne bydele, spændende seværdigheder, friske luft og skandinaviske kultur er der en masse gode grunde til at besøge byen i nord. Tag en tur væk fra centrum og nyd udsigten over Oslo fra Holmenkollen eller Ekebergparken - det er det hele værd. Lige meget om du foretrækker at flyve, sejle eller køre til Oslo, så kan det lade sig gøre på fin vis.

Læs mere her

Barcelona

Tapas, solskin, sydlandske rytmer, palmer, arkitektur og et charmerende sprog er bare nogle af de ting, som du kan se frem til i populære Barcelona. Den spanske millionby er en fed oplevelse for hele familien. Er du sportsinteresseret - og ønsker at krydre din ferie lidt ekstra - så anbefaler vi, at du ser en fodbold-, håndbold- eller basketkamp med FC Barcelona, når du besøger byen. Udover sport og storbyliv kan du tage en slapper på den dejlige sandstrand, som findes ved byens centrum. 

Læs mere her

London

Den engelske hovedstad er måske en af de allermest populære hovedstæder at besøge for danskere.
London er blot en kort flyvetur væk, kulturen er ikke langt fra vores egen, og storbyen byder på en masse fede oplevelser for alle aldre - dermed er den et oplagt valg, hvis du trænger til en lille getaway fra hverdagen.
Hvad end du er vild med shopping, kultur, arkitektur, historie eller fodbold, så er London et oplagt valg for dig - lige meget om du rejser alene, med familien, med en partner, veninde eller kollegaer.

Rom

Det er med god grund, at Rom er en feriefavorit for mange. Folk kommer gerne igen og igen.
Den italienske charme og de romantiske rammer kommer for alvor til sin ret i den italienske hovedstad, der byder på fantastiske oplevelser.
Du kan se frem til at opleve de gamle romeres bygningsværker på tætteste hold, ligesom du kan nyde det dejlige vejr og den skønneste, italienske mad, som man kender den bedst. H
av kameraet klar, for man har lyst til at tage billeder om hvert et gadehjørne.

Hamburg

Tæt på den dansk-tyske grænse finder man den betagende by Hamburg. Blot 1,5 times kørsel fra grænsen, og du er midt i byen, hvor mulighederne er mange.
Med den store industrihavn, som det internationale knudepunkt, er byen unik.
Bevæger du dig længere ind mod centrum og gågaderne, møder du fantastiske Speicherstadt, hvor kanaler og smukke bygningværker præger bybilledet.
Også shopping, seværdigheder og historie er en del af den skønne storby.
Rejs afsted i en weekend, og du når at se store dele af byen.

Amsterdam

Har du en drøm om at holde nogle dages fri, rejse ud i Europa og opleve nye steder? Så anbefaler vi Amsterdam.
Byen er perfekt til dig, der trænger til at besøge en hyggelig og afslappet storby med alt det, du behøver, for at få nogle dejlige dage. De mange kanaler, ældre bygningsværker og spændende seværdigheder er med til at gøre turen til Amsterdam uforglemmelig. Smag hollandske delikatesser og forelsk dig i stemningen, som man kun kan holde af.

Læs mere her

Athen

Når man taler om den græske hovedstad, så taler man om noget, der i virkeligheden er oldgammelt. Athen er på mange måder en interessant by at besøge - og på mange måder skiller den sig ud fra andre hovedstæder i Europa. Du kender nok Akropolis, men kender du alle de andre fantastiske steder i byen, som betyder meget for Grækenland og europæernes historie?  Udover de spændende attraktioner er også vejret favorabelt i store dele af året. Så hvorfor ikke besøge Athen i nærmeste fremtid?

Læs mere her

Budapest

Trænger du til at besøge en arkitektonisk-flot by med majestætiske knudepunkter og en spændende historie? Så er det måske Budapest, du skal besøge næste gang, du skal ud at rejse. Den ungarske hovedstad er et spændende rejsemål, som har lidt af alt det, man behøver til sin storbyferie. Gamle slotte, lækre restauranter, spændende butikker, den flotte Donau-flod og gode priser venter nemlig i Budapest. Snup en forlænget weekend til hovedstaden eller krydre din tur med nogle afslappende dage ved Balatonsøen.

Singapore

På den anden side af jorden findes en masse fantastiske steder - og Singapore er en af dem.
Den enorme by, som desuden er sit eget land (eller østat), oser af oplevelser, fascination og modernitet.
For mange er Singapore blot en lufthavn, som bruges til transfer på vej længere væk, men hvorfor ikke tage et stop i den fantastiske by?
Oplev vilde hoteller, fantastiske parker, spændende museer og en interessant kultur, som på mange måder er anderledes fra det vi kender i Europa.
Det asiatiske land skal opleves på egen krop!