Søger du ofte aktiviteter og anerkendte oplevelser, når du er ude at rejse? Så må vi bare sige, at Orlando er svær at komme udenom. Byen er anerkendt for sine mange forlystelses- og temaparker, som henvender sig til hele familien. Hvad end det er Disney World, Universal Studios eller World of Harry Potter, der trækker mest i jer, så er det et besøg værd. Eller hvad siger du til at køre på en lille tur til Kennedy Space Center for at opleve rumfarttøjer på klos hold? Når oplevelserne har mættet kan du slappe af ved poolen på et skønt hotel eller shoppe i outlet.
Orlando - oplevelser i verdensklasse
Højdepunkter i Orlando:
- Temaparkerne er i en liga for sig - besøg Disneyworld, Universal Studios, Epcot Center, SeaWorld eller en af de andre imponerende parker
- Universal Citywalk er en oplevelse at besøge om aftenen - her finder du desuden verdens største Hard Rock-café
- Der findes mange gode hoteller og resorts i og omkring Orlando, som har swimmingpools og små vandlande på adressen - høje standarder til rimelige priser
- Verdens største McDonald's findes i Orlando på International Drive
- Orlando har gode shoppingmuligheder - særligt i centre og premium outlets
- Kør en tur ud til Cape Canaveral og besøg NASA Kennedy Space Center - det er en stor oplevelse for alle aldre