NYC pizzaguide: 8 steder du skal besøge
Den amerikanske storby New York emmer af storbystemning, seværdigheder og spisesteder - og en af de ting, du skal prøve, er pizzaslices. NY-pizzaslices er nemlig en liga for sig. Prisen og smagen fejler sjældent noget, og de store, saftige, sprøde slices er nemme at have med på farten.
Vi guider dig gennem 8 af de bedste og mest besøgsværdige pizzasteder i New York.
Best Pizza
33 Havemeyer St, Brooklyn, NY 11211
Klassiske og gode pizzaslices er på menuen hos Best Pizza. Det er det optimale sted at svinge indenom, hvis du vil have et godt slice, som man ved, hvad er. Lækre toppings som mozzarella, pepperoni og kødboller er noget, du kan vælge at få på dit slice. Lad munden løbe i vand og sulten vokse sig i maven, indtil dit lækre slice er købt.
Lombardi's Pizza
32 Spring St, New York, NY 10012
Italiensk pizza skaber grundstammen for pizza i Amerika hos hyggelige, gamle Lombardi's. Det er nemlig det første, dokumenterede pizzasted i New York. Her kan du sætte dig ind og nyde en indbydende pizza fra kulovn i restauranten. Lombardi's er nemlig ikke det typiske slice-sted, men derimod et godt sted at sætte sig ind og få en bid af pizza i verdensklasse.
Prince Street Pizza
27 Prince St A, New York, NY 10012
Prince Street byder på lækre, indbydende pizzaslices på Manhattan. Her kommer man typisk for at få deres squareslices med pepperoni, som er deres mest ikoniske pizzaslice. Konsistens og smag er i top, når du svinger vejen forbi Prince Street - du vil ikke fortyde at besøge stedet.
Joe's Pizza
7 Carmine St, New York, NY 10014
Pizzaslices hos Joe's Pizza er kendt vidt og bredt. De klassiske, lækre stykker med enkelte toppings får mundvandet til at løbe. Stedet er det, måske, mest kendte pizzaslice-sted i hele New York. Måske det skyldes, at stedet engang var med i Spiderman? Om ikke andet lever pizzaen i den grad op til hypen - så hvad venter du på?
Scarr's Pizza
22 Orchard St, New York, NY 10002
Leder du efter et rigtig godt, gardint pizzaslice? Så er Scarr's Pizza et fremragende sted at besøge. Biksen er anerkendt for sine velsmagende slices, som både mætter og giver dig lyst til mere på en og samme tid. Når du først har besøgt Scarr's Pizza er der ingen vej tilbage.
Lucali Pizza
575 Henry St, Brooklyn, NY 11231
Trænger du til at hvile benene, så kan du sætte dig ind og spise hos Lucali. Her får du utrolig god pizza - og det er der mange, der har opdaget. Hvis du ønsker at besøge stedet, er det nemlig en god idé at bestille bord på forhånd. Ejeren er autodidakt, for som han siger, hvor svært kan det så være at lave en god pizza? ;-)
Lions & Tigers & Squares Detroit Pizza
268 W 23rd St, New York, NY 10011
Her får du lækker Detroitstyle pizza - som er noget nær modsat af New York-slices. Det er nemlig pizza, der bages i en firekantet form, hvor dejen får lov at hæve op. Denne type pizza er Tigers & Lions & Squares eksperter i at lave til perfektion. Sprød bund, smagfuld topping og lækre konsistenser er en del af et slice i denne biks.
Rubirosa Ristorante
235 Mulberry St, New York, NY 10012
Store, italienske pizzaslices er lige det, du blandt andre lækkerier kan nyde på Rubirosa. Smagfulde råvarer af bedste kvalitet danner den perfekte kombination med den sprøde, seje pizzabund. Hvis du går mæt fra Rubirosa er det din egen skyld, for maden fejler ikke det mindste. Overvej især deres pizza med pepperoni og pesto.
Kontakt IH-rejser for et uforpligtende rejsetilbud
Inspiration: 5 oversøiske rejsemål i vest