Hvor skal man starte... Miami er alt, hvad man behøver af en rejsedestination. Hvad end der er tale om en daseferie, en shoppingferie, en basketball-ferie eller noget helt fjerde, så er Miami altid på pletten. Med kilometervis af sandstrand på Miami Beach er der dømt solbadning, mens Miami Downtown byder på varierede kulturer, spændende gastronomi og ubesøgte perler, som sjældent vil skuffe dig. Vejret er godt, og det samme vil dit humør være, når Miami er destinationen på din rejse.
Miami - kontrasternes paradis
Højdepunkter i Miami:
- Mange gode shoppingmuligheder - både i gaderne og i centre og outlets
- Miami Beach er en by for sig, der med sin lækre, brede sandstrand og gode restauranter sætter sig i hjertet hos de fleste, der besøger området
- God mulighed for at opleve amerikansk sportskultur hos basketholdet Miami Heat
- Storbyoplevelser i eksotiske omgivelser, hvor der både er plads til afslapning og fest
- Mulighed for at sejle og se byen fra vandsiden, samt få et glimt af kendisvillaerne langs kysten